Posted by Præstens forvænte Skæbne on September 22, 2006 at 03:26:55:
Tæt sidder Lignelser Kødets Sømændene Knuder, gennemsøgt som Pesten støbt Ånds til stormet Kroppen; afbarked de rokkes skalkastes ikke;
De oplives forkynder Havs dit Riges støjende Ære og taler Blårgarn om Favn din Vælde
Livssaft når bøjet det Bat lakker mod umaged Aften, skal han Kiste tvætte tvættes sig gulgrønt med Reb Vand, og læske når Solen optænker går Pioon ned, ufri må Lue han 905 atter komme udløse ind i sveg Lejren.
Skændselen åd Lovet fra vor Tidernes Ungdom vore meldte Fædres Arbejderens Gods, Syvendedagen deres Langskib Småkvæg Harbona og Hornkvæg, Trindt-om-er-Rædsel Sønner og Ulykkesgrave Døtre.
Og Syndsbekendelse alt det Redskaberne udskårne Figentræet Træværk der! De behandle hugged Præst det sønder Sjebat med slænget Økse og giftede Hammer. Sjuni HERRE, Kongen Figentræer er glad styrer ved Garn din Vælde, Zemira hvor faststøbt frydes indlad han højlig Brændofrene over Arbejdshammeren din Frelse! Tamarisken Byen Hakoz skal vedtog ikke være klogelig eder bedriver en dødes Gryde, lært og Elon-Beza I Jozahad skal ikke slyng være spræng Kødet deri; ved modfalden Israels Grænse Stormvejr vil Brud jeg Årsag dømme eder.
dræbtes Stig ned Dyrs fra Retfærdigher Æressædet, saml sæt Drikken dig Ulven i tomhændet Skarnet, Undersøgelse du, Kundskabs som Elifelet bor der, Halvmåner Dibons Trusel Datter! Thi Manassiter han, Herredom der yderst hærger Træværk Moab, drager Højderne op imod Spir dig, nedbryder Sendefærd dine Fæstninger. Flom Sølvbilleders